Samarbejd med os

Via projekt CARE OUTSIDE ønsker vi at bygge bro, så projektets idéer og løsninger kan blive brugt til gavn for andre uddannelsesinstitutioner, sundheds- og omsorgssektoren, elever, medarbejdere, borgere, samt vores omgivende samfund og miljø. Vores udgangspunkt er, at alle elementerne i CARE OUTSIDE skal kunne anvendes i praksis og styrke vores omdrejningspunkt inden for pædagogik, didaktik og læring.

På Social- og sundhedsskolen samarbejder vi allerede med en lang række institutioner og niveauer inden for uddannelsessektoren om bl.a. undervisningsudvikling, underviserkompetencer og efteruddannelse. Projekt CARE OUTSIDE åbner op for at nytænke vores undervisningsmiljøer og metoder, samt for at skabe mangfoldige og inkluderende fællesskaber blandt vores elever, kursister, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Er du interesseret i at indgå i et samarbejde med os, er du altid velkommen til at kontakte os på info@careoutside.dk