Naturen i praksis

Naturen kan bruges som en arena for både fysisk aktivitet, og mentale øvelser, som er en væsentlig del af mange rehabiliteringsforløb. Aktiviteter som gåture og vandreture kan forbedre kondition, muskelstyrke og generel fysisk sundhed. At arbejde med den mentale rehabilitering i naturlige omgivelser, er også gennem en række forskningsprojekter påvist til at kunne reducere stress, angst og depression, samt øge mentalt velvære. En række projekter i den danske grundskole har ligeledes påvist at brugen af naturen i en læringskontekst øger koncentrationen, og derigennem evnen til at tilegne sig ny viden.

Størstedelen af landets kommuner inddrager i større eller mindre grad natur- og friluftsaktiviteter i deres indsats for at forbedre folkesundheden. Det viser en kortlægning fra Friluftsrådet fra 2018 (kan downloades ved at klikke her). Kortlægningen viser at 72 ud af 80 kommuner (90 %) benytter naturen i de borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, samt at 60 ud af 80 kommuner (75 %) benytter naturen i de patientrettede forebyggelsesindsatser og rehabilitering.

7 ud af 10 (72 %) kommunale indsatser inkluderer ligeledes et samarbejde med eksterne aktører som fx natur- og friluftsvejledere, frivillige ildsjæle og idrætsforeninger, mens hver fjerde indsats udøves udelukkende i kommunalt regi. Halvdelen af kommunerne mener, at kvalifikationer og kompetencer hos de involverede medarbejdere er en af de vigtigste faktorer for implementeringen. Op mod hver tredje mener, at viden om det sundhedsfremmende potentialer, politisk efterspørgsel, tid samt engagerede frivillige er væsentlige for og kompetenceudvikling for at lykkes med implementeringen. Knap halvdelen (48%) af indsatserne er blevet evalueret. En overvejende del af indsatserne vurderes til at resultere i fysiske helbredsforbedringer, bedre trivsel og større engagement fra borgeren i forløbet .Kortlægningen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 80 af landets 98 kommuner og syv opfølgende interviews med nøglepersoner i udvalgte kommuner.

Halvdelen af kommunerne mener, at kvalifikationer og kompetencer hos de involverede medarbejdere er en af de vigtigste faktorer for implementeringen. Op mod hver tredje mener, at viden om det sundhedsfremmende potentialer, politisk efterspørgsel, tid samt engagerede frivillige er væsentlige for og kompetenceudvikling for at lykkes med implementeringen.

Knap halvdelen (48%) af indsatserne er blevet evalueret. En overvejende del af indsatserne vurderes til at resultere i fysiske helbredsforbedringer, bedre trivsel og større engagement fra borgeren i forløbet.
Kortlægningen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 80 af landets 98 kommuner og syv opfølgende interviews med nøglepersoner i udvalgte kommuner.

En af målsætningerne i Projekt CARE OUTSIDE er at øge kendskabet til brug af naturen ind i rehabiliteringen af både fysiske og mentale udfordringer hos en lang række borgergrupper. Potentielt vil mange tusinder af faglærte kunne tilegne sig ny viden gennem projektet. Viden der vil komme borgerne på landets plejecentre, bosteder, hospitaler m.m. til gavn.